Notater

1. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1916, København, Gustav Adolphsgade 12, 3.th. Alder ved denne begivenhed:2

2. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 1 Feb. 1921, København, Gustav Adolphsgade 12, 3.th. Alder ved denne begivenhed:7

3. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 5 Nov. 1925, København, Strandvej 63, 2.sal. Alder ved denne begivenhed:11

4. Folketælling: Bor hjemme hos forældrene, 5 Nov. 1930, København, Strandvej 63, 2.sal. Alder ved denne begivenhed:16

1781 Sekondløitnant á la suite ved 2. sjæll. Dragon-Reg., 1784 Jagtjunker, 1787 virkelig Fænrik, 1788 ved Hestgarden, 1789 karakt. og 1791 virkl. Premierløjtnant, 1792 Kammerjunker, 1793 Ritmester, 1794 2. Staldmester hos Kongen, 1795 afsk. af Hæren, 1801 Kammerherre, 1805 Overstutmester, 1809 1. Staldmester, 1828 Gehejmekonferensråd, 1829 St.K., afsk. 1840.

F. Bülow, Frederik Rubeck Henrik Bülow,  4.2.1791-16.7.1858, officer. Født i Lille Nustrup præstegård, Gram hrd, død på Sandbjerg slot ved Aissund, begravet på Dybbøl. B. havde fra sin tidlige barndom lyst til at blive soldat som faderen og bedstefaderen. Hans far fik - efter at B. en tid havde fået undervisning og ophold hos pastor Laurits Lassen i Falslev - udvirket hos kronprinsen at sønnen fik patent som fænrik, dog foreløbig uden anciennitet. 1805 indtrådte han i tjenesten i Rendsborg og kom n. å. på det militære institut i Kbh. Skolen skrev om ham da han kom at han var "skrækkelig provinciel"; men han udviklede sig hurtigt til en brugbar soldat. Jan. 1809 afgik han fra instituttet som sekondløjtnant. Hans altformående slægtning, generaladjudant Frantz B. ønskede at hjælpe ham frem, men B. foretrak geleddet frem for hoflivet og fik tjeneste ved et regiment der havde strandvagt i Nordsjælland. Han blev 1811 premierløjtnant og fik her gentagne gange lejlighed til at udmærke sig, således da han på både førte sine jægere over til den af englænderne besatte Nekselø og jog fjenden bort. Da hæren fra Sjælland m.m. nov.. 1813 i anledning af de allieredes indfald i Holsten skulle trækkes sammen i Sydjylland og på Fyn fik også hans regiment marchordre. April 1814 afgik han med sit regiment til Rhinen, men allerede midt på året vendte tropperne tilbage. 1815 blev han stabskaptajn og forstander for regimentets eksercerskole i Ålborg - fra 1817 i Kbh. - 1827 blev han kompagnichef, 1836 major.

Opholdet i Kbh. under den lange fredsperiode indtil 1848 var ikke efter hans smag, han var et friluftsmenneske. Desuden var livet i hovedstaden forholdsvis dyrt, og hans kår var kun små. Hele livet måtte han kæmpe med økonomiske sorger. Den formue hans far havde samlet ved at sælge bøndergodset fra sine gårde til fri ejendom for fæsterne var gået tabt i de svære år efter 1807. B. var "altfor villig til at hjælpe andre", skrev en kammerat om ham, "den ene Forpligtelse trak den anden efter sig". Officersgagen var yderst ringe så han ikke engang havde råd tilat holde et selvstændigt hjem. Hans hustru og børn måtte til stadighed blive boende i Ubby præstegård hvor B. også selv tilbragte al den tid han kunne afse fra sin tjeneste. Først efter 1827 kunne han forsvare at have sin familie hos sig. Fra sin tidlige ungdom havde han lidt af gigt, der yderligere forværredes ved feltlivet, thi han skånede aldrig sig selv, om end han søgte at skåne andre, men når anfaldene var ovre var han atter den livsglade, muntre mand, der vandt alle ved sin fordringsløse jævnhed, sit lyse humør, sit retsind og sit milde, overbærende livssyn.

Da der ved hærloven af 1842 bødes de ved reduktionen afgående officerer nogenlunde tålelige vilkår tænkte B. sig muligheden af at tage sin afsked, men han undlod. I stedet blev han 1842 oberstløjtnant og bataljonschef, ooerst 1847. I anledning af den udvikling forholdene i hertugdømmerne tog i marts 1848 havde regeringen bl. a. planlagt en ekspedition over Eckernførde til Rendsborg. De hertil brugelige "marchbataljoner" skulle sammendrages af mandskab af de i Kbh. garnisonerende afdelinger, og B. var designeret til at føre en af dem. Men planen opgaves af det nydannede martsministerium. B. indfandt sig ukaldet hos krigsminister A. F. Tscherning og tilbød at føre hæren i det kommende felttog. Men valget var allerede faldet på oberst Hans Hedemann. Tscherning skrev selv i sine erindringer, at B. "siden har vist, at hans Tilbud ikke havde været at foragte".

7.4. fik han kommandoen over den nyoprettede 1. brigade. Da general Hedemann 9. s.m. angreb den slesvigholstenske hær der stod i stillingen ved Bov beordredes B. til med sin brigade mens et frontangreb indlededes at omgå fjenden og angribe hans venstre flanke for om muligt at afskære ham tilbagetoget. Med bravour udførte B. sit hverv, brigaden kastede fjendens venstre fløj og afskar en del af centrum og hele højre fløj. Det er sagt at det at ville skildre B.s deltagelse i felttoget 1848 ville være det samme som at skildre hele krigen og med rette thi der fandt næppe nogen begivenhed af større betydning sted uden at B. og hans brigade spillede en hovedrolle deri. Under slaget ved Slesvig 23.4. fik han lejlighed til at vise at han havde det rette blik for at angribe fjenden på hans sårbare punkt. Ved sit uformodede og glimrende angreb på de preussiske gardebataljoner ved Bustrup bragte han den fjendtlige general i hvad denne selv kaldte "en kritisk situation" indtil overmagten blev så stor at B. måtte gå tilbage over Bustrup mose.

Ved panikken i Flensborg om morgenen 25.4. var det B.s utrættelige omsorg for det heles vel der bevirkede at hans afdelinger under den almindelige forvirring medens en stor del af tropperne i uorden strømmede ud af byen nordpå stod hurtigt kampberedt på alarmpladserne og straks besatte højderne syd for byen så den øvrige hær fik tid til at ordne sig. Under kampen ved Nybøl 28.5. da B. var blevet generalmajor, og ved Dybbøl 5.6. var det hans brigade der gjorde udslaget. Nov. blev han kommandant på Als hvis besætning forstærkedes betydeligt for at sikre øen mod et befrygtet angreb. Marts 1849 da hæren deltes i to armékorps: nørrejyske og flankekorpset, fik B. kommandoen over dette sidste på Als med hvilket han ved Adsbøl og Arnbøl 3. og 5.4. slog slesvigholstenerne, ved Ullerup 6.4. de hannoveranske og wurttembergske rigstropper. Ved general Christoph v. Kroghs tilbagetræden efter katastrofen ved Eckernførde udnævntes B. til overgeneral; han var fra alle sider betegnet som den rette mand. Efter det uheldige slag ved Kolding 23.4. tog han stilling bag Lille Bælt med Fredericia som brohoved. Nok havde krigsminister C. F. Hansen gjort B. til overgeneral men han ville stadig blande sig i kommandoen; B. var imidlertid urokkelig overbevist om sin opfattelses rigtighed og rede til fuldt ud at tage sit ansvar, og han skar gennem alle indvendinger og al modstand fra ministeren der skal have givet de Meza fuldmagt til at overtage kommandoen hvis B. havde uheld med sig. Han satte uden vaklen sin vilje igennem og gennemførte udfaldet fra Fredericia 6.7.

Da felttoget var forbi og våbenhvilen afsluttet måtte B. imidlertid nedlægge kommandoen som syg. °g da næste års felttog begyndte måtte hæren forgæves vente på "sejrherren fra Frederits". Overkommandoen blev ham tilbudt men han svarede: "at give hæren en syg general er det samme som at udsætte den for de største ulykker". Hans søn der havde været hans ordonnansofficer forblev i samme stilling hos hans efterfølger og holdt ham å jour med hvad der skete ved hæren.

Efter Fredericia var han blevet udnævnt til generalløjtnant og fik en dotation på 20 000 rdl., men først et par år efter var han rask nok til at overtage posten som kommanderende general i Slesvig. I Flensborg levede han derefter i tre år, til han forflyttedes til Kbh. som kommanderende general i hærens fornemste kommandostilling. 1856 trådte han ud af aktiv tjeneste og tog bolig på Sandbjerg slot i Sundeved hvor han levede sine sidste år. Sønderjyske bønder bar ham til graven.

Familie

Forældre: generalmajor Frederik Rubeck Christian B. (1744-1819, gift 1. gang med Grete Claudi, ca. 1752-72, gift 2. gang med Eva Louise Luttichau, 1746-79) og Henrikke Marie Kold (1766-1843). -13.10.1813 i Ubby med Henriette Bertine Dame, født 20.11.1790 i Tømmerup, 15.10.1872 i Gerlev, Horns herred, d. af sognepræst i Tømmerup, senere i Ubby, konsistorialråd Johan Frederik D. (1755-1840) og Marie Elisabeth Heineth (1764-1826).

Udnævnelser

R. 1841. K. 1848. DM. 1849. S.K. 1850.

ifølge folketællingen 1834 boede hun Gothersgade 26, 1., Sankt Annæ Vester Kvarter, København

Medejer af Ørndrup (Morsø Sdr. Hrd.) (1797), - 1780 (22 Marts) Seklt. á la suite i 1. Husar Rgmt., 1782 (24 Juli) i Nr., 1783 (10 Sept.) Afsked, s. A. cand. jur., 1788 Assessor i Overhofretten i Christiania, 1791 Afsked, 1792 (16 Maj) Krigs- og Landkommissær for 3. jyske Distrikt, s. A. (8 Juni) kar. Overkrigskommissær.

til Holmgaard (Skodborg H.) (1630), Mullerup (Gudme H.) (efter 1627), Næstrup (Hundborg H.), Staby Kærgaard (Ulfborg H.), Tim (Hing H.) (1636) og Nøragergaard (Gislum H.) (1640) ?, f. 13 Sept. 1598

paa Højris død 15 Febr. 1657 paa Holmgaard, begr. 13 Marts i Viborg Domkirke - Kom 3 Uger gl. i Huset hos sin Mormoder Karen Gyldenstierne, hvor han var i 12 Aar, 1610-12 hos Professor Knud Bjeske

i Kbh., derefter hos Holger Rosenkrantz den lærde, 1613 til Vittenberg og Rostock, 1615 paany til Vittenberg og Giessen, 1617 til Strassbourg, 1620 (7 Nov.) immatr. i Orléans, s. A. hjem, 1622?24 i

Paris, derfra til Spanien og Italien, 1625 (27 Febr.) i Siena og (11 Marts) i Padua, 1627 Hofjunker og s. A. - 1629 Kammerjunker hos Prins Ulrik under Rejse til Angers, mistede 1629 sin højre Arm, da

han var med Kongen i Wismar Havn, 1629 (30 Juli) Lensmand paa Københavns Slot, 1631 tilsagt til Enkedronningens Begravelse, 1632 (6 April) forlenet med Skivehus, 1634 tilsagt til det storre Bilager,

1638 Krigskommissær, 1640 Løjtnant ved Rostjenesten, 1646 (31 Maj) forlenet med Bøvling Len, 1647 (Dec.) Landkommissær, 1648 (Nov.) Ridder. 1651 (29 Okt.) forlenet med Riberhus, 1655 (3 April) pa

any med Bøvling. Gav 1656 1000 Rdl. til Oprettelsen af et Hospital i Ringkøbing.

• blev halshugget 29 Juni 1603 i København for begået „Blodskam" med sin afdøde Husbonds Søskendebarn Gjord Kaas.

• 1788 (10. okt.) sekondløjtnant i Livgarden til Hest, s.å. ridejunker.

• 1883 student fra Frederiksborg Statsskole. 1884 filosofikum. 1885 (3. okt.) sekondløjtnant ved 15. Bataljon. 1887 (1. okt.) premierløjtnant ved 4. Dragonregiment. 1892 (30. jan.) ved Gardehusarregiment. 1894 (28. juli) kammerjunker. 1899 udenfor nr.
  Skød sig 1899 i Dresden, efter han et år tidligere var styrtet med hesten ved et væddeløb i Odense.

• Fik 19-4-1906 navneforandring til Hans Bodilsen

• 1765 dame de l'union de parfaite

• til Vadskjærgaard (Skodborg H.), 1655 Hofjunker, deltog 1657—59 i Krigen som Ritmester ved Kongens Livregiment, fik 1658 Bestalling som Oberstvagtmester til Hest ved den søndenfjeldske Armee, men tjente 1659 som Major i Norge, underskrev 1661 Suverænitetsakten, Amtmand i Nordlandene, 1678 Kancelliraad, 1686—1707 Amtmand over Silkeborg og Mariager Amter -; var trolovet med Karen Krabbe, der slog op med ham.
• Knud G., mistede 1690 Vadskjærgaard ved Indførsel, købte 1697 Hastrup, men solgte den 1706 til Sønnen Frederik Christian G.
• blev 1651 immatr. i Siena

• "hun led af en stedsevarende sindssvaghed".

• til Eskjær og Skivehus (1719) og Astrup i Grinderslev S. (1727), 1720 Kornet ved Generalmajor Rantzaus Reg., 1725 ved Oberst Samitz' Reg.. afsk. s. A. m. Ritmesters Karakter.
  
  Var antagelig sidste Mand af den adelige Slægt, var forlovet m. Hilleborg Sophie v. Offenberg, men hævede Forbindelsen i 1727 (hun g. m. General Samuel Ludvig v. Kalckreut).

• lærte Kirurgi i Ilmenau, studerede fra 1723— 27 i Berlin og Halle, kom 1728 til København, uddannede sig hos kgl. privilegeret Operatør Henn. Ditl. Claussen til Operatør og Akkuchør, erholdt 13. Mai 1735 kgl. Tilladelse til at maatte i København »uforment foretage sig kirurgiske Operationer at forrette, saalænge han sig derudi tilbørlig og upaaklagelig skikker og forholder, naar han af det medicinske Fakultet i bemeldte København examineret og dygtig befunden var«, nævnes blandt de »Practiri«, som Overkirurgen ved Frederiks Hospital skulde tilkalde i vanskelige Tilfælde.

Stamfader til patricier-slægten Schønheyder. 

 Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johan Frederik Classen malet af C.A. Lorentzen.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Johan Frederik Classen (11. februar 1725 i Christiania i Norge – 24. marts 1792 på Arresødal i Danmark^[1]) var en dansk-norskindustridrivende, generalmajor, godsejer og stifter af Det Classenske Fideicommis.

 

Indholdsfortegnelse

 

• 1 Opvækst og begyndende karriere
• 2 Frederiksværk
• 3 På toppen
• 4 Det Classenske Fideicommis
• 5 Litteratur om Classen
• 6 Eksterne kilder/henvisninger

 

Opvækst og begyndende karriere

Classen blev født i Oslo (der da hed Christiania), hvor hans fader, der stammede fra Sønderborg på Als, var organist. Faderen, der havde samme navn som sønnen, var født 1697 og døde 1775, og moderen, Maria, født Walter (1702–1768), var af norsk gårdejerslægt. Efter at have gennemgået latinskolen i sin fødeby blev han 1741 student ved Københavns Universitet, hvor han allerede 1744 underkastede sigteologisk eksamen.

Det var imidlertid ikke hans hensigt at bruge denne eksamen. Han synes straks at have kastet sig over praktisk virksomhed, muligvis en tid arbejdet i Kommercekollegiet, hvor en slægtning, justitsråd Christian Walter, var kommitteret, muligvis været i forbindelse med en af datidens store købmænd, Andreas Bjørn. Sikkert er det, at da Frederik 5. i 1749gæstede Norge, var Classen med i admiral Andreas Rosenpalms følge, og ved denne lejlighed trådte han formentlig i forbindelse med forskellige norske forretningsmænd. Her kan peges på indehaverne af det umiddelbart før oprettede Moss Kanonstøberi, agent Erik Anker og Matthias Wærn, og muligvis på Christiania-købmanden P.L. Vogt, der året efter anlagde en krudtmølle. Classen, der kun var 24 år gammel, optrådte nemlig umiddelbart efter som leverandør af krigsmateriel og særlig som kommissionær for Moss Kanonstøberi. Som sådan førte han dettes forhandlinger med Landetatens generalkommissariat, og det er mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne virksomhed. Han synes at have haft formående tilknytningspunkter i kongens umiddelbare omgivelser. 1751 blev han kancelliråd, og 1753 udnævntes han til sekretær i Kommercekollegiet.

1755 opstod der strid mellem indehaverne af Moss Kanonstøberi, og den med bitterhed udfægtede tvist førte bl.a. til, at Classen (vistnok i 1759) ophørte at være værkets befuldmægtigede; han var dog ikke af den grund uden beskæftigelse. Straks efter købmanden Andreas Bjørns død i 1750 havde han efter ham deltaget i leverancen af de "presenter", Danmark havde forpligtet sig til årligt at yde barbareskstaten Algier. Han begyndte med at levere presenternes 8.000 kanonkugler, gik derefter til også at leverekrudtet (500 centner, dvs. 25.000 kg), overtog endelig også tovværket og tømmeret og endte med efter fast kontrakt hvert år at præstere den samlede leverance. For at kunne dette trådte han i forbindelse med en række industridrivende, og han tænkte efterhånden på selv at blive industridrivende. Hans lykkelige handelsforhold sættes for øvrigt i forbindelse med den daværende spanske gesandt i København, Marquis de Puente Fuerte. 1754 søgte han at oprette et glasværk, som dog ikke kom i stand, men året efter anlagde han uden for Østerport en fabrik for fajanceovne. Herude havde han af de Danneskjold-Laurwigenske arvinger købt en lystgård og have ved det såkaldte Fiskerhus, en besiddelse, som han i 1765 forøgede ved af gehejmeråd Hans von Ahlefeldt at købe en tilgrænsende ejendom, "Fiskerhuset forhen kaldet"; herved grundlagdes den senere så berømte Classens Have.

Frederiksværk

Det blev imidlertid ikke fajancefabrikken, som skulle bringe ham frem i industriel henseende. Hvad der væsentlig skaffede hans virksomhed i denne retning et stort sving, var, at Frederik 5. i 1756 skænkede ham i kompagni med købmanden etatsråd Just Fabritius den ved Arresøens afløb til Roskilde Fjord liggende såkaldte agatmølle, som en franskmand, de Peyrembert, forgæves havde søgt at gøre til et etablissement for fremstilling af smedede jernkanoner. Classen og Fabritius skulle her anlægge et krudtværk, men de anlagde tillige et støberi for metalkanoner, og Classen tænkte ganske sikkert på anlægget af et fuldstændigt våbenetablissement.

Stedet døbtes straks Frederiksværk. Det blev dog ved krudtværket og støberiet, men for disse virksomheder var tiden også særlig gunstig. Den Preussiske Syvårskrig udbrød i1756, og den danske hær rustedes stærkere og stærkere, bl.a. for at kunne modstå et russisk angreb, som i 1762 antog en bestemt truende form. I april 1762 var der fire krudtmøller i gang på Frederiksværk med i alt 204 stamper, der støbtes ugentlig fire-fem sekspundige metalkanoner, og værket beskæftigede 305 arbejdere foruden dehovbønder, som hørte under det. Denne stærkt forcerede virksomhed ophørte imidlertid, da den russiske kejser Peter 3. af Rusland i juli 1762 blev afsat og myrdet.

Da Frederiksværk oprettedes, nedlagdes Rådvad i Jægersborg Hegn som krudtmølle ligesom Gjethuset i København som kanonstøberi, og Classen blev i 1757 udnævnt til generalkrigs- og ammunitionskommissær med justitsråds rang og 800 rigsdaler i årlig gage. Frederiksværk støttedes fra højeste steder, og Classen gennemførte imodamtmandens og rentekammerets protest, at der blev lagt jord og bønder under værket. Ja, i 1760 udvirkede han en kongelig resolution om, at amtets betjente ikke måtte forurolige Frederiksværks interessenter, selv om de måtte finde, at disse over for bønderne, ved anvendelsen af skovene eller lignende gik "for vidt". De skulle kun gøre indstilling til vedkommende kollegium og afvente dettes afgørelse. I samme år blev Classen generalkrigskommissær med obersts rang, ligesom han blev udnævnt til deputeret i Landetatens generalkommissariat, det kollegium, med hvilket han som leverandør til hæren stadig afsluttede kontrakter, og til hvilket forholdet ikke altid var helt venskabeligt.

På dette tidspunkt ønskede Classens kompagnon, etatsråd Fabritius, hvis betydning vel væsentlig havde været at indskyde de nødvendige penge, at trække sig tilbage, og forholdet ordnedes nu således, at kongen for 130.000 rigsdaler købte værket, over hvilket Classen beholdt ledelsen, således "at han dermed efter eget Behag kan skalte og valte, som han vil". I juni 1761 overleveredes værket til kongen, men det var Classen, der overleverede det, og Classen, der modtog det. Hans stilling forandredes ikke væsentligt, og i de følgende år gjorde han bl.a. forsøg på forsøg med at få en række forskellige industrier til at blomstre på værket, dog uden varigt held.

På toppen

Den franske general grev Claude Louis de Saint-Germain, som under forberedelserne til kampen mod Rusland var blevet indkaldt hertil, blev i 1763 sat i spidsen for den danske krigsbestyrelse. Landetatens generalkommissariat blev omdannet til et krigsdirektorium, der, efter en tid at have måttet vige for det høje krigsråd under prins Carl af Hessen, holdt sig ved magten til 1767. Med denne krigsbestyrelse, i hvilken general Peter Elias von Gähler var et virksomt medlem, stod Classen i et, som det synes, meget fortroligt forhold, og den erhvervede i 1767 kongens stadfæstelse på nogle "Preliminair-Puncte" til en kontrakt med ham, hvorefter Frederiksværk og Kronborg Geværfabrik gratis skulle tilskødes Classen, idet staten endnu samtidig skulle forpligte sig til årlig i 30 år at tage for 120.000 rigsdaler krudt, kanoner og geværer m.m. fra de samlede værker. Classens tanke om et stort våbenetablissement syntes herved at skulle blive realiseret.

En så stor nådesakt vakte imidlertid opmærksomhed. Mange kræfter kom i bevægelse, og i april 1768 nedsattes en stor undersøgelseskommission. Chefen for rentekammeret, grev Ditlev Reventlow, blev dens formand, og væsentlige medlemmer i den var gehejmeråden generalintendant Heinrich Carl von Schimmelmann og generalprokurøren Henrik Stampe. Kommissionen, der anstillede nogle i deres resultater mærkelige regnestykker, var ikke venlig mod Classen. Den fandt, at hele forholdet "var indrettet til Fordel for Classen", og resultatet blev, at denne trods den kongelige stadfæstelse helt måtte give afkald på Kronborg Geværfabrik og betale Frederiksværk med 100.000 rigsdaler uden endda at få tilsagn om nogen som helst statsleverance. Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik for 70.000 rigsdaler.

Det var et føleligt nederlag, Classen her led, og det søgtes gjort endnu føleligere ved forsøg på at lade Gjethuset genopstå som kanonstøberi, men det blev ved forsøgene herpå, og efter nogle års forløb stod Classen på ny i fuldt arbejde med store statsleverancer. I Christian 7.s første regeringstid vekslede strømningerne hurtigt, ja modsatte indflydelser kunne på én gang gøre sig gældende, og således skete det da, at Classen, samtidig med at den nedsatte kommission arbejdede imod ham, benådedes med at få rang medgeneralmajorer. Fra nu af var hans karriere stadig og uafbrudt stigende og blev herved i denne så urolige tid et særsyn. Hvor hyppigt og voldsomt personer og systemer end skiftede, og hvor allieret Classen end havde været med de faldne magthavere, stod han og Frederiksværk stadig lige højt og lige sikkert. Han støttede sig afgjort en tid til A.G. Moltke, og under Johann Friedrich Struensees regimente deltog han i hoffets larmende forlystelser, ligesom han mærkeligt begunstigedes ved støbningen af nogle storemetalmorterer, der skulle bruges ved et påtænkt tog mod deien af Algier, men desuagtet stod han også højt hos Ove Høegh-Guldberg. 1774 fik han en fingerring med indskriften "Fortjent" og 1775 titel af generalmajor, samme år blev han ridder (storkors) af Dannebrog og endelig i 1783 ekscellence.

Classens interesser holdt sig imidlertid ikke udelukkende ved handelsvirksomhed og industrielle foretagender, de førtes efterhånden også over på landbruget. 1768 havde han købt godserne Corselitze og Carlsfeldt på Falster af prins Carl af Hessen, og 1773 og 1776 fik han endog to hovedgårde oprettet af godset ved Frederiksværk, nemlig Arresødalog Grønnesøgård (eller Grønnæssegård). Men her som i sin industrielle virksomhed yndede han at herske selvstændigt, og han var, for at tage et eksempel, ingen ven af regeringens forsøg på at regulere hoveriet.

Det Classenske Fideicommis

Hvor meget han end interesserede sig for landbruget, lyder det derfor overraskende i hans testamente af 28. januar 1789 at træffe en bestemmelse om, at hans bønders hoveri skal bestemmes "paa den allerømmeste og lemfældigste Maade, endog mildere, end Love og Forordninger foreskrive"; men ligesom hans arbejdsomme og energisk førte liv viser en mærkelig dygtighed til at forme situationer og vinde personer, således er hans testamente et naturligt udtryk for de samme egenskaber. Dets første paragraf lyder således:

"Min Grundsætning er, at mit hele Efterladenskab skal i Fremtiden være en bestandig samlet Fond, der skal anvendes dels til at danne nyttige Mennesker til Statens bedste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed."

Herefter gik hele hans betydelige formue over til at blive et for det danske samfunds udvikling i høj grad fortjenstfuldt fideikommis, idet det skal fremhæves, at testamentet særlig påbød oprettelsen af en agerdyrkningsskole. Frederiksværk kom imidlertid ikke til at høre til fideikommisset. Efter bestemmelser i en kodicil af 23. marts 1792 blev det for en vis afgift tilbudt prins Carl af Hessen, som overtog det. For øvrigt gik det med testamentet som med en række af de større begivenheder i Classens liv: Det gav anledning til megen forblommet tale. Hertil skal ikke regnes, at man i Norge med uvilje så, at ingen norsk institution særlig var betænkt i det, men testators eneste broder, konferensråd Peter Hersleb Classen den ældre, der for øvrigt blev testamentets loyale fuldbyrder og til sin død fideikommissets væsentligste direktør, antydede ofte, at et andet testamente formentlig urettelig var skaffet af vejen. Man kan bl.a. læse det ud af det efter hans anvisning over den afdøde i Vinderød Kirke ved Frederiksværk af Johannes Wiedewelt udførte ejendommeligemonument i marmor^[1]. Konferensråd Classen lod tillige slå en medalje over broderen og opførte i Amaliegade i København en særlig bygning for den afdødes betydelige bibliotek,Det Classenske Bibliotek. Et også af ham foranstaltet mindesmærke over broderen, dennes buste i bronze på en 1759 ved Frederiksværk støbt kanon, findes nu på Københavns Tøjhus.

Classen døde efter nogen tids svagelighed uden børn. 16. august 1783 ægtede han Anna Elisabeth baronesse Iselin, født Fabritius (født 1735), datter af købmanden Classen, Johan Frederik (I104482)
 

 Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Enevold Brandt.
Portræt malet af Peter CramerFrederiksborg Slot.

Enevold Brandt (1738 – 28. april 1772) var dansk hofmand og lensgreve.

Brandt studerede jura og blev 1764 assessor i højesteret. Han var imidlertid allerede i 1755 blevet knyttet til hoffet som hofjunker, og efterhånden valgte han at gøre karriere ved hoffet. Her stødte han sammen med Christian 7.'s yndling, grev Frederik Vilhelm Conrad Holck, og han dristede sig til at skrive et brev til kongen, hvori han både angreb sin rival og roste sig selv (2. maj 1768). Svaret derpå var en ordre fra kongen om at forlade København inden 24 timer og de kongelige stater i løbet af 8 dage samt forbud mod at komme tilbage igen nogensinde. Han blev dog snart taget til nåde igen.

 

I juli 1769 blev han udnævnt til kammerherre og fik kort derefter sæde i den oldenborgske regering.

Han havde allerede tidligere gjort Johann Friedrich Struensees bekendtskab, og da denne stræbte at gøre sig til herre over Christian 7., mente han at kunne få gavn af Brandt. Brandt steg hurtigt helt til tops sammen med Struensee, blandt andet fik han afskediget rivalen Holck-Winterfeldt, og han blev i 1771 lensgreve.

Hans tid på toppen i den nationale elite skulle imidlertid blive kortvarig, idet han delte skæbne med Struensee. Natten mellem den 16. og 17. januar 1772 blev Struensee og Brandt arresteret og hensat i fængselsceller i Kastellet. Brandt blev anklaget for ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge kendtes skyldige i majestætsfornærmelse, Christian 7. underskrev dødsdommen, som blev eksekveret ved halshugningden 28. april på Østerfælled.

Den 29. januar 1766 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin zum Nordstern.

 Abraham Christian Nielsen, 28, Ugift, , Tømmermand ved Holmen, København 
Hans Grønlund Rostvig, 58, Gift, , Privat arbeidsmand, København 
Sidse Sørensen, 52, Gift, , Hans kone, København 
Peter August Wesselberg, 58, Gift, , Tømmermand ved Holmen, København 
Margrethe Wesselberg, 52, Gift, , Hans kone, København 
Rasmus Alberthi, 13, Ugift, , Deres søn, København 
August Ferd. Blickfeldt, 24, Ugift, , Seilmagersvend ved Holmen, København 
OBS, her er familien 
Lars Andersen, 44, Gift, , Privat snedkersvend., København 
Marie Elisabeth, 42, Gift, , Hans kone, København 
==>Catrine Marie, 2, Ugift, , Deres datter, København

København, København (Staden), Charlottegade (Ulige numre), Charlottegade 2, 11 af 63a, 18c, 19c, 35, FT-1880, D3927 

Kathrine Marie Petersen, 
f. Andersen 36 Enke Husmoder 
For tiden uden erhverv København 
Jenny Marie Jensine Petersen 6 Ugift Hendes Barn København 
Agnes Sophie Christine Petersen 3 Ugift Hendes Barn København 
Jutta Vilhelmine Dorthea Petersen 1 Ugift Hendes Barn København 
Kristen Andersen 21 Ugift Logerende Mælkehandler 
Aversi Sogn, Præstø Amt

 Afgang fra Glasgow 20. marts 1890 - planlagt ankomst til New York 2. april 1890 i henhold til sejlplan for S/S Anchoria, Anchor Line.

 Anmærkning: Faderen er født i Sverrig, derfor har Barnet ikke legalt Fødehjem i Københavns Kommune, A 50 6-12/1900

 AOL-14. 
Jensen, Johan Ferdinand 
Forældre: Muursvend Frederik Christian Jensen og 
Hustru Sophie Magdalene Lyys, 
Adelgade 273 
Faddere: Forældre

 AOL-150 
Død: 
1961, 29. december, Oslo, Norge, Hans Peter Hansen 
Begravet: 
Ligbrænding 1962, 5. januar i Østre Krematorium, Oslo, Norge, 
Jordpåkastelse 1962, 17. januar, Ålborg Almenkirkegård 
Stilling mv.: 
Gift, Skipper af Strøybergsvej 50, Hasseris her, hvor sidste fælles bopæl var, 
Født i Holtug Sogn, Præstø Amt 31. oktober 1914, 
Søn af arbejdsmand Jens Christian Herman Hansen og hustru Agnes Chrzaseik. 
Efterlevende ægtefælle Inge Asta Andersen 
Anmærkning: 
Erklæring om kremering 5. januar af 6. januar 1962 fra Østre Krematorium Oslo, Norge. 
Anmeldt for Aalborg skifteret 17. januar 1962. 
Efter telefonisk konference med pastor Beiring Sørensen og stiftsfuldmægtig 
Jørgensen aalborg og kirkeministeriet 17-1-1962 kan jordpåkastelse finde sted. 
Tilbagemelding Østre Grav? og Krematorium Oslo 29-1-1962

 AOL-217 
Mursvend Jensens udøbte Datter, Prinsensgade 21

 AOL-224 
Johan Einar Frederik Jensen 
Forældre: Jensen, Frederik Christian, Muursv: 
Hst Christiane Almine Johansen 
Prindsensgade 21 
Faddere: Moderen, Hans Juul

 AOL-225 
Ungkarl, skibsfører Hans Peter Hansen, Holtug Sogn, Præstø Amt 
f. 31. oktober 1914 i Holtug Sogn, Præstø Amt, søn af arbejdsmand Jens Christian Herman Hansen og hustru Agnec Chrzaseik, Holtug pr. Store Hedding 
Pige, buffist Agnes Lola Andersen, Lille Nygade 1, 2. sal, her 
f. 27. juli 1920 i Norup Sogn, Odense Amt. Datter af tømrer Jens Peter Severin Andersen og hustru Ottilie Marie Jacobsen Krogh, Danmarksgade 66, ? st., her 
Forlovere: Brudens moder og nattevagt Vilhelm Jensen Bogøvej 3, Frederiksberg

 AOL-25 
Hans Peter Hansen 
Forældre: Arbmd. Jens Christian Herman Hansen 30 Aar og 
Hustru Agnes Chrzaseik, 29 Aar, Holtug, 
Viede i Frøslev Kirke 8. Marts 1907. 
Faddere: Arbmd. Hans Frederik Larsen og Hustru Karen Marie, f. Hansen i Storehedinge, 
Ellen Mine Marie Hansen, Storehedinge, 
Ungkarl Karl Jensen, Ringe

 AOL-276 
død 
Forældre: Jensen, Frederik Christian, Muursvend 
Hst Christiane Almine Johansen 
Adelgade ., Prindsensgade 21

 AOL-317 
Sophie Hansine Jensen 
Forældre: Jensen, Frederik Christian, Muursvend 
Hst Christiane Almine Johansen 
Prindsensgade 21 
Faddere: Mad Juul, Hansen, Foreldre

 AOL-330. 
Jensen, Emmaline Frederike 
Forældre: Muursvend Frederik Christian Jensen og 
Hustru Sophie Magdalene Lyys, 
Adelgade 273 
Faddere: Forældre

 AOL-403. 
Jensen, Ida Frederikke 
Forældre: Muursvend Frederik Christian Jensen og 
Hustru Sophie Magdalene Lyhs, 
Adelgade 236 
Faddere: Foreldre

 AOL-6 
Eleonora Alfrida Jensen, Griffenfeldtsgade 25, 3 
Forældre: Jensen, Frits Vilhelm Murer 
Hst Sofie Caroline Holm 35

 AOL-87. 
Forældre: Arbejdsmand Jens Christian Hansen og Agnes Hustru Chrzascik, Husbond Gdr. Ferdinand Nielsen Holtug

 Barn: Johan Gustaf Plantin 
Forældre: Plantin Nils Nilsson Snedkersv., H: Johanna Charlotte Lundgren, Skinderg 8 
Faddere: Moderen, Pige Caroline Landgren, Snedker Anders Nielsen

 Født på Grønland, Datter af provst Sandgren

 Forældre boede i Ingerslevgade på Vesterbro. 
Fødsel og død baseret på usikre oplysninger fra Kamma Plannthin. Han var et 
par år yndge end hende og døde ca. 40 år gammel.

 Kaj Aage Plannthin, Værkfører, Fyensgade 5 
Sigrid Mathilde Pedersen Mannequin, Haslegade 8

 Karakter: g / mg..

 Kirkebog Godthåb Sogn 

Født Per Børge Jensen 
Frederiksberg Hosp. 
Døbt 13/10 1935 
Togbetjent Knud Sofus Jensen 
Hustru Mate Marie, født Rasmussen 
Guldborgvej 8, 1. sal 
Faddere; Maskinlærling Helge Jensen, Guldborgvej 8, 1.sal 
Chauffør Robert Jensen, Kastrup, 
Forældrene

 Naturalization: 26 Nov 1868
Vac: 11 Jul 1868, Af drictriktslæge Block..

 Nils Alfred Plannthin af Malmö, 
Født 16. Maj 1872 i Lund i Sverige, Moderen: Pigen Johanna Charlotta Lundgren, som bor i Malmö,Östergatan 11. 
Olivia Emilie Rylander Nordvestvej 23, 
Født 25. September 1877 i vor Frelsers Sogn, Forældrene: Arbejdsmand Carl Johan Rylander og Hustru Marie Olson, som bor i Nordvestvej 23. 
Forlovere: Hans Axel Blankensteiner, Urtekræmmer, Nordvestvej 25. Carl Johan Rylander, Arbejdsmand, Nordvestvej 23.

 Oplysninger om registerbladet 
Udfyldelsesdato: 1-11-1898 

Hovedperson 
Einar Frederik Johan Jensen , 27-6-1867 , København 
Stillinger: Manufakturhandler