Notater |
- Emma var datter af herredsfoged Ludvig Schwartzen, Lejre, og hustru Amalie Frederikke Wilhelmine, f. Barth; iøvrigt nedstammede Emma også fra en søster af Ludvig Holberg - hvilket forklarer, at 2 af hendes børnebørn (Gerda og Aage, 5136 og 5137) fik disse to navne som mellemnavn. Emmas broder Julius, der - når lejlighed i familien gaves - holdt af at synge sammen med Alfred Hjalmar E.(55), blev iøvrigt operasanger ved det Kgl. Teater.
Edvards og Emmas Bryllup stod i Frue Kirke i København - under ret usædvanlige rammer, thi på grund af Frederik den 6tes nylige død var kirken behængt med sorte tæpper og ingen orgelmusik måtte lyde.
Emma var et livligt Stemningsmenneske, musikalsk begavet og havde en smuk sangstemme. Alfred Hjalmar skriver om hende:
"Livlig og velbegavet som hun var, forstod hun at gjøre Hjemmet behageligt og hyggeligt; altid følte de, som gjæstede det, sig vel tilmode dér; ved sin sjælfulde Sang beredte hun mange en Nydelse, som ikke let glemtes." [1]
|