| Notater |
- HISTORIEN KORT
Stensballegaard kendes allerede helt tilbage fra Valdemar Atterdags tid, idet den første gang nævnes i 1341. Den var dengang i Benderup'ernes besiddelse. I 1437 bliver en Benderup gift Rosenkrantz, hvorefter godset de næste ca. 150 aar ejes af slægten Rosenkrantz, indtil 1586. Da overtages gaarden af Folmer Rosenkrantz' datter, som i 1575 er blevet gift med en Glambek til Rask.
I 1609 bliver en Rask-datter gift Pax, og i det næste halve aarhundrede er gaarden ejet af denne slægt.
Stensballegaard er paa denne maade i ca. 300 aar i den samme families eje, før den i 1661 første gang sælges ud af familien til den store godssamler, rentemester Henrik Müller. Men ved dennes økonomiske sammenbrud sælges den ca. 1670 til familien Nansen. Hans Nansen (1598-1667) var Københavns øverste borgmester under svenskernes belejring i 1658.
Hans Nansens barnebarn, Karen Nansen var gift med Peder Griffenfeldt, og ved giftermaal med deres datter, Charlotte Amalie, fik baron Frederik Krag Stensballegaard i medgift.
Herregaarden forblev herefter i slægten Krags besiddelse indtil 1928, hvor lensgrevinde Helle Krag-Juel-Vind-Frijs til grevskabet Frijsenborg solgte til godsejer Axel Høyer, som allerede samme aar solgte gaarden til greve Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig. Denne overdrog i 1951 Stensballegaard til sin yngste søn, greve Ditlev Ahlefeldt-Laurvig.
Dennes søn, den nuværende ejer, greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig, har siden 1972 været ejer af den 381 ha. store Stensballegaard.
BYGNINGERNE
Hovedbygningen, som er i to stokværk, er i den italiensk inspirerede, klassiske stil, fuldstændig symmetrisk i sit anlæg. Til havesiden mod øst er der to lavere fløje symmetrisk for en midterakse, der markeres af en ca. en kilometer lang, snorlige alle mod Kraghøj.
Naar man fra indkørslen ser mod hovedbygningen, er det saa at sige bygningens rygside, man ser. Symmetrien er opretholdt i de to sidefløje mod nord og syd, der er blevet bygget til i hhv. 1867 og 1943.
Indtil omkring 1880 var hovedbygningen omgivet af voldgrave, der adskilte hovedbygningen fra den gamle bindingsværksladegaard, der stammede fra 1694. Den blev i 1928 revet ned, og en ny avlsgaard blev bygget syd for hovedbygningen. Efter en stor brand i 1979 maatte der igen bygges nye avlsbygninger på stedet.
PARKEN
Det oprindelige barokke haveanlæg fra 1690'erne eksisterer ikke mere, men det gemmer sig utvivlsomt i store træk i havens sydlige parti. Hvornaar det nuværende haveanlæg afløste det gamle, vides ikke med bestemthed, men det er formentlig sket i 1700-tallet, hvor Stensballegaard blev oprettet som stamhus.
Det, der nu kom til at at præge haven, var en mere markant opdeling ved alléplantninger - baade den tidligere nævnte allé mod Kraghøj og en tværgaaende allé tæt ved hovedbygningen.
Stensballegaards park og have paa fem tdr. land blev senest renoveret omkring 1930
|
1920 - 1985 (65 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet