Notater |
- Kilde: Innflytterslekter til Vega og deres røtter, samlet av Albertine Hauglid,
Mosjøen 1981, s.402.
Underkonduktør i Danmark 28.10.1709.
Deltok i felttogene 1711 - 1712 i den store nordiske krig.
Overkonduktør 21.12.1716.
Ble kaptein av infanteriet og ansatt ved 1. Trondhjemske nasjonale infanteriregiment 28.2.1718.
Ble samme år sjef for Frostenske kompani.
Forrettet tillike overkonduktørs tjeneste Nordenfjells.
Oberstløytnant 4.3.1750.
Avskjed 13.11.1757.
Eide og bodde på gården Hogstad på Frosta i Trøndelag som han fikk i medgift med flere andre gårder, bl.a Hegge gård i Stod.
Død 10.6.1764.
- Georg Coldevin er stamfar for den såkaldte officersslægt Coldevin i Trøndelag, som talte mange officerer, arkitekter og korttegnere. Coldevin stammede fra en embedsmandsslægt, som var indvandret til Tønsberg omkring år 1600. Slægtens oprindelse fortaber sig i det uvisse, men et godt bud er, at den oprindeligt stammede fra et af de nordtyske hertugdømmer.
Georg Coldevin var officer i hæren med slutrang af oberst. Han var korttegner og udførte blandt andet tre kort, som i dag befinder sig på Universitetsbiblioteket i Trondheim, herunder "Carte over Bergens, Trundhiems og Nordlands Districter" fra 1709. Han var som officer bl.a. med i slaget mod svenskerne i Gadebusch i 1712. Der skal stadig eksistere fragmenter af et maleri fra denne begivenhed malet af Georg Coldevin selv.
Igennem sit ægteskab med Ellen Hormenann, en datter af commerce-assessor Ebbe Carstensen, som ejede Reinskloster, fik Coldevin en del jordbesiddelser i Frosta i Nord-Trøndelag. Han slog sig ned på gården Øvre Hogstad, hvor han blandt andet udførte dette prægtige "Charte over det Fraastenske Compagnie-District" i 1739. I udstrækning dækker kortet området fra Stadsbygd i vest til Stjørdal i øst og fra Trondheim i syd til Ytterøy og Mosvik i nord. Se en bedre gengivelse af kortet på http://bildbas.ub.ntnu.no/kart/XN-Vc-275.html
Tre sønner af Georg Coldevin blev selv officerer, nemlig
1. Oberstløjtnant Isach Georg (Jørgen?) Coldevin (1722-83), bosat på Hogstad i Frosta.
2. Major Fredrik Christian Coldevin (1726-1802), bosat på Moksnes i Stjørdalen.
3. Oberstløjtnant Ebbe Carsten Henrik Coldevin (1736- ), bosat på Rustgården i Skogn.
Hertil kommer, at et stort antal af Georg Coldevins børnebørn også blev officerer og militære, herunder den velkendte major Georg Frederik v. Coldevin (1760-1830), som i 1808-09 voldte svenskerne alvorlige kvaler ved sine heldige indfald i Sverige. Læs mere om denne officersslægt.
Det er blevet hævdet, at godsejer på Dønnes, oberstløjtnant Isach Jørgen Coldevin (1724-93) skulle stamme fra denne slægt. Det er også næsten rigtigt, men ikke helt. Godsejer Isach Jørgen Coldevin var søn af skibskaptajn Morten Isachsen Coldevin (1694-1735), bosat på gården Elnan i Beitstad. Skibskaptajn Morten Coldevin var lillebror til oberst Georg Coldevin.
- Isach Jørgen Coldevin var oberstløjtnant og godsejer på Dønnes.
Axel Coldevin skriver i 'Jordegodsog Storgårder i Nord-Norge', at der udspandt sig en del sagn om IsachColdevin, herunder om hans ankomst til Dønnes, en storgårdpå øen Dønna i Nordland:
"Det het at sør i landet var det noen 'stjernekiggere'som ikke kunne finne rede på en stjerne. De reiste lenger og lengernord for å finne den, like til de kom på Dønnesfjellet,et lite fjell like opp for gården med en ganske eneståendeutsikt. Der fant de stjernen. Formannen i laget var nettop Isach Coldevin.Da han fikk se den unge 'Marianne' Tønder, hvor vakker hun var,forstod han at her hadde han funnet den rette stjerne!"
Et smukt sagn, men næppe særlig sandfærdigt, som Axel Coldevin også var indepå. Han mente, at Isach Coldevin kan have været på Dønnes i militært opdrag, måske korttegning.Men hvad Axel Coldevin måske ikke vidste, er, at der faktisk er et lille gran af sandhed i folkesagnet.Sagen er nemlig den, at der i 1769 - altså knapt 20 år efter Coldevins ankomst -kom et selskab af astronomer sejlende til Dønnes. De skulle iagttage en venuspassage foran solen,som ville finde sted d. 3. juni 1769. Det var selskabets plan at sejle til Tromsø for der at have udsigt til solen hele døgnet. På grund af dårligt vejr var de først ved Dønnes omkring d.20. maj og turde ikke rejse videre, men slog sig ned hos kaptajn Coldevin og byggede et observatorium -velsagtens på Dønnesfjellet bag gården. Desværre oplevede astronomerne slet ikke venuspassagen, idetdet var helt overskyet den pågældende dag. Til gengæld hyggede de sig med godsejeren, som givetvis må have fået inspiration af astronomerne til de meteorologiske og astronomiske målinger,som han systematisk foretog derefter, faktisk de første af sin art i Nordland.[1]
Isach Coldevin var en foretagsom herre. Han plejede naturligvis sin militærekarriere, omend han i 1752 af tidnød måtte tage sin afskedmed karakter af kaptajn. At han satte pris på sin militæreposition, er der dog ingen tvivl om. F.eks. lod han på væggenud for sit kontor på Dønnes male en skildervagt. I 1783 blevhan udnævnt til oberstløjtnant. Coldevin virkede ogsåsom arkitekt og bygherre. Blandt andet reparerede han en del kirker påHelgeland. Mest gik han dog op i godsets drift og pleje. Bl.a. købtehan i 1760 alle ejendommene efter Petter Dass på Tjøtta, digterpræstenssønnesøn. Dønnes var et gods med enorm udstrækning,omfattende bl.a. store dele af Vefsn og Rana. På selve gårdenDønnes var han også virksom og byggede både til og om,så gården fik stort set den form, den havde indtil brandeni 1892. Det er næppe forkert at sige, at Dønnes blev et kraftcentrumi Isach Coldevins tid. Det understreges af, at det blev foreslåetfor regeringen at bygge en by på Dønna for at mindske Nordlandsafhængighed af Bergen. Sådan gik det dog ikke. Det blev i stedetBodø, som fra 1816 fik købstads- og handelsrettigheder påinitiativ afbiskop Mathias Bonsak Krogh.
Slægtsforhold:
En ofte gentaget slægtstradition siger, at Isach Coldevin stammedefra en gammel officersslægt i Trøndelag. I betragtning afIsach Coldevins hastige opadstigen på den sociale rangstige har dennetradition sikkert været meget belejlig. Men traditionen er ikke destomindre forkert.
Slægten kan føres tilbage til Isach Coldevins tipoldefar Cort Coldevey, som var født i Danmark eller snarere i Nordtyskland.Han var skipper og byfoged i Tønsberg, og to af hans sønnernåede at blive borgmestre i byen, heriblandt Isach Coldevins oldefar,skipper Jørgen Cortsen Coldevey, som først var rådmandi 1648 og dernæst borgmester i 1651-56. Hans søn (og IsachColdevins farfar), Isach Jørgensen Coldevey (d. 1711), skal ifølge visse kilder have væretpræst i København, hvilket næppe er sandsynligt, dahan så sent som i 1693 sælger et par gårde i Stokke ogda benævnes 'Isak Jørgenssøn Coldevin i Tunsberg'.Så sent som i 1720-erne bor enken stadig i eller omkring Tønsberg. Isach Coldevins far, Morten Isachsen Coldevin (1694-1735) var først skipper og borger i Tønsberg, senere søkaptajn med base i Nord-Trøndelag og gift med Stinchen Bech.
Isach Coldevin var altså af skipper- og embedsmandsslægt og ikke af officersslægt. Men de 'lånte fjer' skulle nu ikke hentes så langt væk, for Isach Coldevins farbror var den navnkundige oberst i Frosta Georg Coldevin (1687-1754), som netop var stamfar til det, man kan kalde for officersslægten Coldevin.
Isach Coldevin giftede sig i 1751 med Maria Anna Emahus Tønder (1731 - 29 Maj 1802), datter af godsejeren på Dønnes, Hans Emahus Tønder (1710-52) og hustru Else Marie Greve (4 Maj 1705 - 17 Maj 1761). Da Hans Tønder døde i 1752, overtog Isach Coldevin godset Dønnes, som siden var i slægten Coldevins eje i 5 generationer.
Isach Coldevin og Maria Tønder fik 12 børn, hvoraf 8 fik en efterslægt. Efter Isach Coldevins død i 1793 overtog den ældste søn, titulær krigsråd Hans Emahus Tønder Coldevin (1754-1835) Dønnes.
|