9~ Dines Hansen Langeland [(1)11 h], * Longelse 8/5 1633; død Sønder-Broby 2/7 170917), begr. i Kirken.
Dines Hansen blev undervist hjemme, til han kom I Odense Skole, hvor han gennemgik de øverste Lektier I Aarene 1647-52, var derefter 2 Aar paa Odense Gymnasium. Student 1654; immatrikuleret 6/5, Indskrevet til Kommunitetet Dec. S. A.
Da der var smitsom Sygdom i Hovedstaden, rejste han dog snart tilbage til Fyen, hvor han til 1655 opholdt sig hos sin Svoger, Sognepræsten I Steenstrup. Saa drog han atter til København, fuldførte sine Studier og holdt sin Dimisprædiken i Trinitatis Kirke 1657. Efter et Besøg hos Broderen Hans i Birket, kom D. H. igen til Fyen, hvor han ved den fornævnte Svogers Bistand kom til Sognepræsten i Agernæs og Krogsballe Huse, Gøde Hansen, hos hvem han var i 2 1/2 Aar. Pers. Kapellan I Sønder-Broby 1660, ordineret i St. Knuds Kirke I Odense 17/10 S. A. af Biskop Laurids Jacobsen. Sognepræst her 1666, kaldet 14/1. Da Kirkens Ejer, Anders Trolle, forordnede ham Eftermanden til Medtjener, forrettede han dog stadig selv Gudstjenesten. Men da han 1708 d. 19. Sept. holdt sin Datter, Margrete Dinesdatters Bryllup med Eftermanden, fik han Dagen efter et farligt Tilfælde, som en Besvimelse, der dog gik over for den Gang, indtil han, 6 Uger før han døde, fik en Rørelse i højre Side; "og skønt det synes virkelig den 15. Juli at have bedret sig, kom dog Døden og giorde Ende paa hans Liv. 76 Aar, 2 Maaneder og 15 Dage og her I Menigheden 49 Aar og 6 Maaneder saa nær en Jubelærer".
Tilnavnet Langeland, hvormed Dines Hansen betegnes I Wibergs "Præstehistorie", har han aidrig ført Ganske vist underskriver han paa Latin sin Præsteed Dionysius Johannis Langlandus Langelænder,
men ellers skriver han sig altid paa dansk - med smaa Variationer I Stavemaaden - Dinis Hansen og kaldes saaledes af andre.
Desværre er Sognekaldets ældste Arkiv brændt med Præstegaarden 1868, saa de svage Spor af hans Liv og Virken maa søges i Biskoppens og I Sallinge Herreds Provsti's Arkiver. Han har sikkert været en praktisk dygtig Mand. Præstegaarden havde han 1667 købt for 100 Rd. (og da fandtes der ikke I nogen Maade Forbedringer, siden den forrige Sognepræst, Hr. Peder Jørgensen, havde købt den I 1664,
men derimod paa adskillige Steder mærkelig BrøstfældIghed baade paa Tømmer og Tag), men 1690 udtaler Dines Hansen, at han siden har ineget forbedret den og tilbygget en Del, hvor tilforn ej var Bygning, saa den nu synes at være 200 Rd. værd. Ved hans Død vurderedes den til 230 Rd.
At han har siddet lunt inden Døre, fremgaar af Registreringen ved Skiftehandlingen efter hans Død; han havde foruden en god Besætning et betydeligt og ret værdifuldt Bo. Desværre er hans Bogsamling ikke medtaget ved denne Registreringsforretning - den havde Sønnerne delt mellem sig -, men da man ved, hvilke Bøger Sønnen Hans efterlod sig, kan man skønne, at den gamle Præst som Bogejer har indtaget en smuk Plads mellem sine KaldsfælIer.
Man har maaske ogsaa Lov til at formode, at det ikke alene var, fordi Dines Hansen var en af de ældre Præster i Herredet og i en Aarrække Nabo til Provsten, at han meget ofte var en af dennes to Assessorer, naar Provsteretten blev sat.
I 1664 var Peter Gregersen blevet Substitut i Sønder-Broby. Han blev en Gang eller to sat i Rette af sin gejstlige Ovnghed for Ulydighed mod Sognepræsten, et Par Gange skal han have været ganske forrykt, men han har vist iøvrigt passet sit kald nogenlunde. I hvert Fald sad han som Degn i Sognet i næsten 25 Aar. Nytaarsdag 1689 mødte han imidiertid helt beruset og drukken i Kirken og forholdt sig meget uskikkelig og forargelig i Fagter, Ord og Gerninger, - hans I den geistlige Justitsprotokol refererede Udtalelser er ikke alle egnede til Gengivelse! - saa den den Anledning satte Provsteret danite ham til ved aabenthart Skrifte at afbede sine grove Forseelser og til at have sit Embede forbrudt. Af den Maade, hvorpaa Dines Hansen optraadte hin Nytaarsdag og efter Sagens Paadømmelse, faar
man et tiltalende Indtryk af ham som en Mand, der vel havder sit Embedes Værdighed og Kirkens Tugt, men som dog gerne vii handle saa mildt og lemfældeligt som muligt og Hindre Dommen for den Dømte.
Man kan sikkert gaa ud fra, at man her ser et Glimt af Præsten Hr. Dines Hansen, Guds Ords Tjener i Sønder-Broby.
Omtrent saadan saa Sønder-Broby Kirke ud 1589 efter gamle Biskop Jacob Madsens ubehjælpsomme Rids i hans Visitatsbog. Den Ligger midt I Byen paa et ret højt Sted, og ved dens Fod mødes Landevejene Odense-Faaborg og Assens-Nyborg-Svendborg. Kirken er en romansk Bygning, som i Middelalderens sidste Tid mod Vest har faaet tiIføjet Taarnet en rigtig hyggelig, gammel Landsbykirke, blytækt, undtagen Taarnet (Blytaget blev Ca. 1803 ombyttet med Stentag), og den havde et lidet, blytækket Spir med to smaa Kiokker (altsaa foruden Klokkerne I Taarnet), Apsis, 4 store Hvælvinger. Fonten en romansk Granitfont med Fremstillinger af den velsignende Kristus og et Menneske i Kamp
med et Udyr stod I Taarnet. Præstegaarden ligger Ca. 1/2 km fra Kirken, omgivet af en pragtfuld 3-4 Tdr. Land stor Have; den er genopført efter Branden I 1868.
( 1' Nørre-Aaby 8/9 1667 Dorthe Alexandersdatter; død Sønder-Broby 5/8 1680. Datter af Sognepræst Alexander Christensen Sønderborg til Nørre-Aaby og Ingslev og Margrethe Frederiksdatter.
[7 Børn: Nr. 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16].
(2 Landet 12/10 1681 Mette Jensdatter Lucoppidan,
* Landet 1658, døbt der 6/4. Blev som Enke boende i Sønder-Broby. Datter af Sognepræst Jens Mogensen Hosain til Landet og Bregnirge og Karen Mogensdatter.
[4 Børn. Nr. 17, 18, 49, 50].
I dette præstelige Slægtled blev den fynske Hjembys korte Navn ombyttet med den tungtvejende Latinisering.
Fra "den yngre slægt Pontoppidan" side37 ff